oktober 2014
Et gammelt kinesisk ordsprog lyder: "Hvis vi ikke ændre retning, så ender vi der, hvor vi er på vej hen!"
"For at opnå nye resultater, må vi også gøre noget nyt" er et mantra mange organisationer har lært at sige. Og det kan jeg jo absolut ikke være uenig i. Samtidig oplever jeg de selvsamme organisationer stadig gøre brug af Argyris & Schön's Double Loop Learning-teori om organisatorisk læring.
Vi sætter et mål - Vi lægger en plan - Vi agerer - Vi evaluere -
Vi revurderer mål - Vi lægger en revurderet plan - Vi agerer på ny - osv.
Vi revurderer mål - Vi lægger en revurderet plan - Vi agerer på ny - osv.
Dette har i mange år været den gængse tilgang til læring; Læring kommer, når vi kan evaluere vores handlinger samt mål, og vi kan gøre et nyt forsøg på at nå i mål med den nye viden, vi har opnået gennem evaluering af tidligere forsøg. I korte træk at vi skal lære af fortiden, hvis vi vil ændre fremtiden.
Men i en hverdag, hvor vi i tide og utide hører at "det eneste uforanderlige i dag er kravet om konstant forandring" så har denne teori fra 1970'erne brug for at blive opdateret til nutidens samfund. Forandringer er i dag en så integreret del af vores hverdag, og vores læring er ikke nødvendigvis betinget af evaluering af tidligere erfaringer. Det er der simpelthen ikke tid til. I det øjeblikket hvor vi agerer, skal vi også evaluerer og indkorporerer ny læring.
Vi bliver nødt til at lære af fremtiden, mens vi skaber den!